Den gule mur

Jeg bor i Ringsted, og i Ringsted er der en kirkegård, og den kirkegård har en ”lav, gul mur” og i den mur sidder der en låge og ligner en mund ”med tænder af jern”.

Det er den kirkegård og den mur og den låge, der optræder i KAPITEL 2, MANDEN I DEN SORTE FRAKKE, i min børnebog, Liv og Døden.

Jeg har gået mange ture på den kirkegård i al slags vejr og på alle tider af døgnet. Ja, tænk: At gå en tur i sin egen bog, længe før den første linje blev skrevet.

Men en af forfatterlivets store glæder er jo netop, at døde genstande som fx mure, låger eller hvad som helst andet kan få lov at leve deres eget og værdifulde liv som en del af fortællingen.

For alle liv er værdifulde. Eller som det hedder på 15 i bogen, hvor hovedpersonen Liv står og betragter en gravsten:

Hun kommer forbi en gravsten med friske blomster.

Jonas ♦ 21. juni 2018 (kors) 22. juli 2019

Sov sødt

står der på stenen med bogstaver, der lyser som guld.

Den lille Jonas nåede kun at leve i et år, en måned og en dag.

Selv går vores hovedperson Liv i 4. C. hvilket betyder, at hun allerede har levet et sådan cirka ti gange længere end Jonas. Hun har haft en hel anden tilværelse og med helt andre oplevelser, med andre ord.

Og jeg selv? Jo, selv er jeg så meget ældre end Jonas og Liv til sammen og ser derfor helt anderledes på verden end dem. En ting har vi dog til fælles: Vi har kun et liv, og det gælder om at få det bedste ud af det, mens vi har det.

Det er det min bog, Liv og Døden, handler om!

af Søren Hemmingsen