Q&A med Pernille van Dijk der skriver serien Nøglen til fortiden
Q: Hvad laver du, når du ikke lige skriver bøger?
Jeg er uddannet farmaceut og lige for tiden ph.d. studerende. Mit projekt handler om hvorfor man får knogleskørhed og hvordan man kan behandle det. Jeg skal aflevere min afhandling til november, så jeg har meget travlt med at få alle løse ender bundet sammen
Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg det meste tid sammen med min mand og vores søn. Vi tager gerne ud i naturen på lange gåture med klapvognen. Min alenetid går med at sy, læse bøger og selvfølgelig skrive.
Q: Hvad var det første du skrev?
Min første historie var en billedbog, jeg dikterede til min mor, fordi jeg ikke kunne skrive endnu. Jeg kan ikke huske andet end at hovedpersonen var en lille dreng, der hed Karl-Ejnar. Det første jeg selv skrev var en bog, der handlede om familiens kæledyr. Der har jeg været omkring otte år. Et år senere lavede jeg tegneserien ”Mig og Dallac”, som nok er den de fleste, der kendte mig dengang, husker bedst. Dallac var min fiktive lillesøster, en lille uartig ballademager.
Q: Havde du en yndlingsbog som barn?
Alt med Astrid Lindgren, Det lille hus-bøgerne og Narnia. Jeg har faktisk stadig alle sammen stående på reolen, og jeg læser dem gerne. Jeg bliver aldrig voksen, når det kommer til bøger.
Q: Hvad er den sidste bog, du har læst?
Sumpbaronens rejse af Christina E. Ebbesen. Jeg købte den med hjem fra Fantasticon, fordi den så spændende ud. Jeg blev ikke skuffet, og nu ville jeg ønske jeg havde købt toeren også.
Q: Hvordan er din skriveproces?
For det meste får jeg en idé til en historie, men jeg kan også starte med det budskab, jeg vil have ud, og så finde på historien ud fra det.
Jeg gør et stort nummer ud af at alle faktuelle oplysninger i mine historier skal være korrekte, selv de mest obskure af dem. Vågne læsere vil kunne se hvilket år og på hvilke datoer Nøglen foregår. Alle oplysninger om dyrene og deres fortid skulle også meget gerne være korrekte – det håber jeg i hvert fald, nu hvor jeg har opfordret alle læsere til at se efter i sømmene …
Når jeg har lavet en masse research, laver jeg en oversigt over hele handlingen i punktform. Så laver jeg en synopsis til første kapitel – og først da går jeg i gang med at skrive. Jeg skriver et kapitel ad gangen. For hvert kapitel er processen den samme: research, synopsis, skrivning.
Hvis historien ændrer sig undervejs (og det gør den tit, fordi enten jeg selv eller mine karakterer ombestemmer sig), skriver jeg bare videre ud fra den nye idé der hvor jeg er kommet til. Jeg retter først igennem til sidst, så i første udkast kan mine karakterer sagtens referere til noget, der ikke er sket endnu eller en samtale, de ikke har hørt.
Når jeg til sidst har noget, der ligner en sammenhængende historie, retter jeg igennem et par gange, inden jeg vurderer om næste skridt er betalæsere eller skrivebordsskuffen.
Q: Har du et godt råd til dem, der drømmer om at skrive en bog?
Bare gå i gang. Det kan godt være, du ikke kan skrive en bog, men hvis du ikke øver dig, kan du heller ikke om nogle år. Lad være med at give op, selvom det ikke lykkes første gang. Alle forfattere har masser af ufærdige, mislykkede projekter i deres millioner af notesbøger.
Q: Er du god til at holde på en hemmelighed?
Her er jeg hjulpet af at være en sær snegl, der stort set aldrig åbner munden. Jo flere mennesker der er, jo mindre taler jeg. Selv når jeg siger noget, er det aldrig om andre mennesker, medmindre jeg har fået lov. Så du kan være vis på, at jeg ikke vil afsløre så meget som din yndlingsfarve hvis du ikke har sagt, jeg gerne må
Q: Arbejder du på noget nyt?
Ja, det gør jeg. Jeg skrev endnu en roman under coronanedlukningen – og jeg hader den! Jeg kunne godt lide den grundlæggende idé, det var udførelsen, der gik helt galt. Lige nu er jeg begyndt forfra med et helt nyt plot baseret på den samme idé.
Q: Hvad handler din nye bog om?
Når man lever et helt normalt liv som ung biologistuderende i storbyen i et fredeligt land, forventer man ikke ligefrem at blive brutalt vækket af en eksplosion. Men som Freja må sande, er det uundgåeligt, når man bor ved siden af den excentriske opfinder Elias. Elias viser Freja sin nyeste opfindelse, en nøgle, som kan åbne en portal til en verden befolket af uddøde dyr. Freja og Elias går gennem portalen i håb om at finde nuttede, viljeløse dyr, men der tager de helt fejl. Dyrene er lige så intelligente som mennesker, og de bryder sig absolut ikke om at se mennesker i deres verden! De samler sig og beslutter sig for at stjæle nøglen, vende tilbage til Jorden og udrydde mennesker.
Q: Hvor lang tid tog det at skrive den?
Lang tid – første udkast tog tre et halvt år, og derefter skulle den redigeres, sendes til betalæsere og rettes igennem igen. Forskellige forlag kom også med input. Krabats dygtige redaktører havde selvfølgelig også mange idéer. Så det tog nok fem år alt i alt. Her skal det så lige nævnes, at det jeg havde troet var en roman, faktisk var tre. Så de fem år skal vel deles med tre, hvis det skal være helt rigtigt.
Fakta om Pernille.
Født: 1990/Farum
Bor: Middelfart
Første udgivelse: Det er såmænd nedenstående bog
Aktuel med: ”Nøglen til fortiden 1 – Arternes opstandelse”
Køb Nøglen til fortiden 1 – Arternes opstandelse her