A. Silvestri har skrevet mange, mange bøger og fået udgivet noveller nok til at fylde en hel swimmingpool. Nogle af hans historier er dystre og sære, andre er fyldt med farver og sjov. Hvorfor nøjes med det ene, når man kan skrive begge dele? Han bor i København sammen med sin brogede kat Knud, og når han ikke skriver, løber han lange ture, holder foredrag om monstre eller fremtiden og taler engelsk. På gode dage, gør han alle tingene samtidig.


