Bagsidetekst
”Venter du på din skyggedæmon? Naive menneskepige.” Hans latter er en ubehagelig, skærende lyd. Sorte skygger bølger som slanger over hans uformelige ansigt.
”Du tror måske, han har følelser for dig?” Da jeg ikke svarer, fortsætter han. ”Vi har ikke følelser. Vi er derimod mestre i manipulation.”
Levende lig hjemsøger Londals gader, og skyggedæmonerne er mere pågående og hæmningsløse end nogensinde. Templet besidder en ukendt genstand, som tvinger skyggerne til at lystre. Penny er overbevist om, at den er nøglen til at tage magten fra præsterne. Da Sebastiel pludselig forsvinder, knuser det hendes hjerte, og hun ved ikke længere, hvem hun kan stole på.
Danser med skygger & løgne er andet bind i en dark romantasy duologi fyldt med steampunk og lidenskab. Her kæmper attenårige Penny for at navigere i et net af løgne, længsler og væsner fra underverdenen.
Anmeldelser af bind 1
Bibliotekernes materialevurdering: “Rigtig spændende og super velskrevet første bind med godt tempo i handlingen. Anbefales helt klart til indkøb på PLC og folkebiblioteker. Vil gå som varmt brød til fans af både fantasy og steampunk.” – Læs hele vurderingen af Vinger af skygger & torden på bibliotek.dk
Børn og Bøger, Christine Nielsen: “Denne blanding mellem Twilight og 50 Shades of Grey er en medrivende ungdomsbog. Vi får hele spectret af forbudt kærlighed og dragelsen til det unaturlige fra Twilight. Bogen får hurtigt fart på, og den ene side tager den anden.”
Bogbotten.dk: “Sproget, skrivestilen og forsiden – alt spiller sammen, og skaber en helt igennem fantastisk fantasybog for unge og voksne. Mystik, lidenskab og væsener fra en anden verden er med til at skabe en bog, som fanger læseren i dens univers fra første side.” – læs bogbottens anmeldelse her
⭐⭐⭐⭐⭐ Anne-Mette Højbrjerg, Gizmoamh: “Dette er en virkelig skøn dark fantasy steampunkserie fyldt med kaos, drama, romantik, mystik, hemmeligheder og væsner fra underverdenen. En verden i panik, en fremtid i skygger og en nutid i urimelige regler og krav. Ohhhh my! Jeg har gåsehud! JEG VIL OGSÅ HAVE EN SKYGGEDÆMON! 😀 Hvis du elsker Steampunk. Og hvis du elsker YA-bøger. Så er Stine Bahrt helt klart en forfatter du burde kigge nærmere på og læse hendes bøger. Det vil du ikke fortryde.” – læs hele anmeldelsen her
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ mor_datter_bogdragerne: “Jeg er helt vildt begejstret for denne nye dark fantasy serie fra Stine, den er simpelthen så gennemført til mindste detalje, sproget og skrivestilen er så skøn og fantastisk samtidig med den er spækket med romantik, steampunk, sorg, frygt, forelskelse, begær, håb og venskab. Den mest utrolige worldbuilding, himmelskib, victoriansk verden og væsner man ikke havde forestillet sig. Hovedpersonen Penelopaya er mega sej og mødet med skyggedæmonen bliver bygget fantastisk op. Jeg vil gerne bede om bog 2 nu!” – læs hele anmeldelsen her
Himmelskibet – læs hele anmeldelsen her

Stine Bahrt
Forfatter
- Målgruppe:
Fra 15 år - Format:
Hardcover med softtouch og lak - Udgivelsesdato:
18. april 2026 - Antal sider:
364 - Forsidedesginer:
Betina Drews og Kat Weber - Forfatter:
Stine Bahrt









