Fyrvogterne – Bog 1: Elms Bavn

269,00 kr.

Varenummer (SKU): 9788776380892

Ragna stirrer på bygningen, splittet mellem forundring og vantro. Et fyrtårn i en skov?

Da Ragna Eldurmani arver skødet til Elms Bavn – et mystisk sted dybt i en utilgængelig norsk skov – åbner hun døren til en verden, hun ikke anede fandtes. En verden af formskiftere, ældgamle bålritualer og fyrvogtere, der vogter den blå måneild. Mørke kræfter ulmer under trærødderne og Ragna opdager, at hun måske selv er brikken i en kamp, der har ventet i århundreder på at begynde igen.

Istvan Corvinus, snigskytte i den hemmelige Sankt Hubert- Orden, er på jagt. Hans mål: at opspore og udrydde alle skiftere. Han er på sporet af et af deres gamle bavnetempler, som måske stadig er aktivt?

Aslak Vagari, den sidste af sin klan, har svoret en bloded. Han vil genvinde sin tabte evne til at skifte form. I sin besiddelse har han en genstand, så kraftfuld, at den kan ændre skæbner – måske endda redde ham, når månen igen brænder på jorden.

Tre skæbner. Ét sted. Elms Bavn kalder!

Elms Bavn er første bog i fantasyserien Fyrvogterne, der udspiller sig i 1930’ernes Danmark og Norge.

 

Anmeldelser

Bibliotekernes materialevurdering: “Medrivende historie, hvor spændingen gradvist stiger, jo tættere de tre hovedpersoner kommer på hinanden. Universet blander magi og virkelighed med magiske elementer og troværdige beskrivelser af et samfund i 1930’erne. Der er mange løse ender og hemmeligheder, og der lægges op til en spændende efterfølger. En klar anbefaling. Den stemningsfulde forside vil appellere til mange læsere.”

Din boganmelder ★★★★★ “Elms Bavn er den første bog i serien Fyrvogterne, og jeg kan bare sige, at jeg håber, den næste udkommer snart, for jeg vil virkelig gerne læse fortsættelsen! Som altid skriver Anne Spanget-Larsen, så man næsten kan se, mærke og høre scenerne i bogen. Det hele står knivskarpt. Der er heller ikke nogen mangel på følelser, alle tre hovedpersoner har stærke personligheder. Ragna bliver til tider forvirret over sine egne følelser, hvilket kun styrker kun hendes troværdighed og er dejligt forfriskende. Slutningen på bogen er dramatisk, og der er lagt masser af knuder i kakkelovnen til en fantastisk fortsættelse.” Læs hele anmeldelse her