Om bogen
Game Over er en psykologisk gyser og et mysterium i RPG-style.
- En gamerbog der også er uhyggelig
- God til læsere fra 11 år og op
Hvis du kan lide bøger som Ready Player One og film som Tron, vil denne bog måske være noget for dig.
Bagsidetekst
På nettet kalder de den Dødsquesten.
En hemmelig mission, som kun spillere med adgang til det originale spil kan finde – og overleve.
Da Daniel accepterer questen, begynder en mystisk person at sende ham opgaver. Opgaver, der ikke kun skal løses i spillet, men også i virkeligheden.
Sammen med sine venner prøver Daniel at følge sporene og afsløre, hvem der står bag. Men jo tættere de kommer på sandheden, desto farligere bliver spillet.
For i denne quest er taberen ikke bare game over – men færdig for altid.
Anmeldelser
Bibliotekernes materialevurdering: “Enormt spændende ungdomsbog om gaming. En psykologisk gyser, hvor virkeligheden påvirkes af spillet. Virkelig spændende skrevet, hvor man som læser bliver revet med, og håber på en fortsættelse.
Bogen minder mig om både den klassiske Disney-film Tron og om forfatteren Freddy Miltons roman Questland, hvor en spilfigur havner i vores verden.
Anbefales til spændingshylden i ungdomsafdelingen, både på skole- og folkebibliotek.”
IBBY, Bogbotten, Monica Trabolt: “Game over er en psykologisk gyser, der balancerer på kanten mellem det realistiske og det fantastiske. Det er en virkelig spændende ungdomsbog om gaming, hvor virkeligheden bliver påvirket af spillet. Det er mysteriet og spændingen, der driver handlingen, og man får hele tiden lyst til at læse et kapitel mere. Bogen anbefales til spændingshylden på skolebiblioteket og til fælles eller frilæsning i udskolingen, hvor gamerbørn vil blive mødt i deres interesse, men det er absolut ikke en forudsætning at have et gamer-gen. Man kan sagtens læse den uden vanskeligheder og føle sig underholdt, hvis man kan lide spænding og escape room-stemning.” Læs hele anmeldelsen her

Maria Aagaard
Forfatter
- Alder:
Fra 11 år - Format:
Hardcover - Udgivelsesdato:
5. marts 2026 - Antal sider:
148 - Forside:
Camilla Cording - Forfatter:
Maria Aagaard






