Hvisketræet

269,00 kr.

Varenummer (SKU): 9788776380489

Williams mor er død.

Det er ikke længe siden, og sorgen har efterladt et tomrum. Både i William, men også mellem ham og hans far. Nu er de på vej mod et nyt hus, en ny begyndelse – uden hende.

Men hvordan begynder man et nyt kapitel, når alting føles forkert?

Huset føles for stort. For tomt. For meget til kun William og hans far. Kun i den nye have finder William noget, der fanger hans opmærksomhed: et gammelt, mystisk træ. Han ved ikke hvorfor, men noget ved det føles anderledes.

Hvisketræet er en gyser til unge om mørket udenfor – og indeni.

 

Anmeldelser

Bibliotekernes materialevurdering: “Det er en virkelig flot bog og en god historie om tab, og hvordan efterladte bearbejder sorg. Det er også en god lille gyser. Sabine Baudtler-Vedersøs illustrationer til bogen er flotte og støtter handlingen godt. En virkelig flot bog med en fin historie. Anbefales til indkøb.”

Bogbotten: “Bogens styrke er dens nuancerede tilgang til sorg – uden at det bliver tungt eller overforklarende. Bogen egner sig særligt godt til højtlæsning i 4.-6. klasse og til værklæsning i danskundervisningen. Den lægger op til refleksion og samtale om sorg, tavshed, familie og følelser – og kan med fordel inddrages i temaforløb om tab, identitet eller det overnaturlige. Den er også oplagt til individuel læsning for børn, der elsker gys.” Læs hele anmeldelsen her