Om Jeg flår dig i småstykker
- Jeg flår dig i småstykker er en barsk YA thriller
- Emner som samtykke, voldtægt, stoffer
- Oversat fra norsk: Eg skal rive deg i filler
- Målgruppe fra 13 år
Bagsidetekst Jeg flår dig i småstykker
Iben Maria Løvenskiold er ikke i tvivl om, hvad fremtiden bringer: når hun er færdig på kostskolen i Schweiz, starter hun på Handelshøjskolen i Bergen og så videre til Harvard. Men da søsteren, Alexa, pludselig dør til en fest, ændres alt. For på de sociale medier deles en video af Alexas sidste timer, og Iben kan ikke glemme det, hun ser.
Politiet henlægger sagen, men Iben kan ikke slippe den. For hende er det ikke så vigtigt med pis og paragraffer, de skyldige skal få som fortjent. Iben har en plan: Hun vil komme ind på livet af den ene af fyrene og bruge ham til at fælde de andre. Men først må hun få ham til at falde for sig.
Jeg flår dig i småstykker er en rasende og medrivende ungdomsroman om hævn, der stiller det vigtige spørgsmål: hvis hun ikke sagde nej, sagde hun så ja?
Oversat fra den norske bog Eg skal rive deg i filler.
Vinder af Uprisen 2025 i Norge
”Vinderbogen er så oprivende, at nogle af os havde svært ved at sove, da vi havde læst den. Den var virkelig svær at lægge fra sig.” Juryen til Uprisen 2025.
Anmeldelser
Ida, Bog & idé City 2: “Garshol har ramt plet med denne nervepirrende ungdomskrimi. Man sidder hele vejen igennem og bider negler, mens man hepper på Iben i hendes jagt på hævn. Den var umulig at lægge fra sig! Utrolig velskrevet og den formår at stille skarpt på svære problematikker, som samtykke, voldtægt, hævn og tab uden at tale ned til dens publikum. Det var en fornøjelse af stifte bekendtskab med dette forfatterskab.”
Katrine Feldt, Boghandlerelev, Bog og idé RO’s Torv: “Jeg flår dig i småstykker er en barsk fortælling om tab og hævn. Den er så rå og intens, at man mærker et stort ubehag krybe sig ind og gribe fat om halsen på dig. Ibens mørke tanker og planlagt hævnmission skaber rammerne for en fængslende fortælling, der får læseren til at koge over af vrede.”
Katrine Gammelmark Thing, Bog & idé Struer: “Jeg synes, det er en utrolig spændende bog, som er svær at lægge fra sig. Jeg var fanget fra start til slut. Bogen har en historie og en stemning, som mange unge vil finde interessant og nem at leve sig ind i. Alt i alt er det en spændende og intens bog, som efterlod et stærkt indtryk på mig, hvilket jeg også tror, den vil gøre på andre.”

Therese Garshol
Forfatter
- Alder:
Fra 13 år - Format:
Hardcover - Udgivelsesdato:
28. maj 2026 - Antal sider:
220 - Oversat af:
Helle Perrier - Forfatter:
Therese Garshol








