Teshnor 1 – Sumpen

169,00 kr.

Varenummer (SKU): 9788776380281

Om bogen

Sumpen er første bog i serien om Teshnor

  • Fantasybog med humor
  • Flotte illustration i farver af Martin Jørgensen
  • Perfekt til læsere fra 10 år og op

Hvis du kan lide at læse Sådan træner du din drage, er denne bog måske noget for dig.

Bagsidetekst

Bhark ser bange på mig. ”Hvad sker der? Et jordskælv?”

”Nej,” siger jeg og samler hurtigt Otto op. Det der er lyden af fire meget tunge ben, der tramper afsted i sumpen. ”Desværre. Det er dens mor,” siger jeg. ”Løb!”

En dyb, rullende latter bølger ned mod os. Det lyder, som om den tilhører en ond troldmand, der vil regere verden. Men så heldige er vi ikke.

”Løb!” gentager jeg.

Teshnor bor i en snasket sump. Han drømmer om at blive monsterjæger som sin far og lillesøster. Da den unge prins Bhark skal på monsterjagt, får Tesh chancen for at komme med. Men sumpen er et farligt sted fyldt med uhyggelige monstre, der kun venter på at kaste sig over dem, der er tåbelige nok til at begive sig derind.

Køb lydbogen her

Anmeldelser

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ universeofsrishti: “Ok… jeg troede aldrig jeg ville sige det her, men en sump kan rent faktisk være ret spændende! Det var denne her bog der overbeviste mig!

Teshnor er en rigtig morsom bog, som handler om en dreng som sjovt nok hedder Teshnor der bor i den snaskede sumpeby Gwenby. Han vil sygt gerne være monsterjæger sammen med sin far og lillesøster, men han er mere typen der er indendørs, og kan bedre lide at tegne monstrerne og katergorisere dem. Hvis han udgav en encyklopeida om monsterne i deres sump, ville jeg læse den! Pludselig får han chancen for at prøve at komme ud og dræbe nogle monstre, da prinsen kommer til deres sump: for han skal dræbe et monster for at være med i en eller anden eksklusiv klub. Men det hele går ikke lige som planlagt og det bliver en rejse, man nok ikke så let kommer til at glemme.

Teshnor var vitterligt så spændende at jeg færdiggjorde bogen uden pause! Den er ikke så uhyggelig ( jeg ved godt når man kigger på forsiden ser den ikke så uhyggelig ud, jeg får bare en mørk og uhyggelig vibe når jeg tænker på sumper; og mosekonens bryg) den er mere sjov og spændende med alle de der monstre og de grinern personaliteter karaktererne har. Og de mest randomme ting er i bogen som en gudinde for fast afføring (wtf) og regnbuedrager der er væsentligt farligere end de lyder.

Illustrationerne er både smukke og stemningsfulde; de passer til bogens stil (og også nogenlunde min stil). De laver bogen sjovere at læse; især korte bøger af en eller anden grund. Jeg elsker korte bøger fordi de er gode til godbidder og hvis man ikke lige orker at starte på en laaang bog.

Jeg giver bogen 5/5 stjerner, fordi den opfyldte mit eneste kriterie; jeg blev helt suget ind i dens spændende univers!”

Læs anmeldelsen på Instagram

Bibliotekernes materialevurdering

“Sjov, fantasifuld og spændende historie, der tilmed er let at læse med overskuelige kapitler, god plads mellem linjerne og en fornuftig tekststørrelse. Bogens farverige illustrationer supplerer historien fint og passer godt til den humoristiske tone i fortællingen. Vellykket start på en serie, som jeg tror, der vil være mange læsere til. Anbefales bredt indkøbt til folkebiblioteker og PLC.”

Du kunne også være interesseret i…