Frygten i hans øjne forplanter sig til min mave, og jeg synker hårdt. Det er, som om en del af himlen er blevet opslugt af mørke, selvom det er midt på dagen. Og mørket pulserer på en måde, så jeg ikke kan holde ud at se ind i det, men samtidig kan jeg heller ikke lade være. Som om det trækker i mig.
Nil og hendes venner sætter kursen mod det ukendte om bord på deres luftskib, klar til nye eventyr. Men sorte plamager vokser frem på himlen og varsler om en lurende katastrofe. Samtidig er Dorian ikke sig selv, og Nil må kæmpe både en indre og en ydre kamp for at redde verden. Hvem kan hun stole på, når vennernes liv hænger i en tynd tråd?
Flængen i Virkeligheden er tredje og sidste bind i den medrivende steampunkserie URVÆRKERNE.
Anmeldelser
Bibliotekernes materialevurdering: “Spændende og virkelig medrivende afslutning på en stor fantasyhistorie. De skiftende synsvinkler gør historien dyb og er med til at holde tempoet oppe. Der bliver bundet fint sløjfe på det hele, også selvom man skal holde tungen lige i munden til sidst. Forsiden er indbydende med en zeppeliner, Nil, en fe og flotte konkurer af bl.a. tandhjul og blomster. Anbefales indkøbt.”

Stine Bahrt
Forfatter
- Målgruppe:
Fra 13 år - Format:
Hardcover - Udgivelsesdato:
20. september 2025 - Antal sider:
468 - Forfatter:
Stine Bahrt









