Om bogen Vampyr
Vampyr er en bog hvor du bestemmer handlingen. I Vampyr er du ikke helten, men skurken!
- Hvad vil du gøre? Du er hovedpersonen i bogen.
- Flotte illustrationer i farver.
- Perfekt til læsere fra 10 år.
Hvis du kan lide at læse du er helten bøger, er denne bog boget for dig.
Bagsidetekst Vampyr
Slottet Drakenwald står tomt … og verden ligger åben!
Du er en blodtørstig vampyr, som lige er kommet ud fra vampyrakademiet. Du er fast besluttet på at skabe dig en karriere som vampyrfyrste og blive medlem af Vampyr-Ligaen.
Men det Gode lurer overalt. Artige helte og hellige præster bryder sig ikke om vampyrer og udøde. Udryd dem og sug deres blod!
I denne bog er du ikke helten, men skurken!
Anmeldelser
Bibliotekernes materialevurdering: “En meget gennemtænkt og veludført vælgerbog. Der er utallige veje at gå, som fører til mange forskellige historier og slutninger – alle med deres egne spændende, sjove og uhyggelige elementer. Et særligt sjovt twist er, at man spiller som skurken og skal besejre de gode. Det gør det til en medrivende og anderledes rejse. Anbefales til indkøb på børnebiblioteker og PLC. Vil tiltale børn, der kan lide vælge-bøger samt spænding og gys.”
Nor og far læser: “… heldigvis har den danske godfather af spilbøger, Morten Gottschalck, udgivet en ny bog efter ‘Du er helten’-skabelonen. Men denne gang er du skurken!
Det er simpelthen bare sjovt at få lov til at være på den onde side som nyuddannet vampyrfyrste.
Din første opgave er at tage besiddelse af det lokale slot, Drakenwald. Så skal du finde dig en tjener, gøre de lokale beboere til slaver, besejre eventyrere og meget mere.
Det ultimative mål er at stige i graderne hos Vampyr-ligaen, en slags fagforening for blodsugere 🤣🤣
Morten har super meget styr på, hvordan man bygger ‘du er helten’-bøger op, og det er vildt fedt at opleve, at dine valg har konsekvenser senere i historien 👍
På samme måde er det ikke blot gå til højre/gå til venstre opgaver, du får som vampyrfyrste. Du skal fx også løse logiske opgaver eller bliver udfordret på at huske noget fra tidligere i historien 👍
Selvom du er ond og gør ret onde ting, er det hele sobert beskrevet og teksten er gennemsyret af en kølig humor. Derfor bliver det aldrig ulækkert eller moralsk underligt. Med andre ord: Det er underholdning, og det fungerer. Nor synes faktisk, det er den bedste ‘du er helten (skurken)’-bog, han har læst.” Læs anmeldelsen på Instagram her
Din Boganmelder:” Det unikke ved bogen Vampyr er, at det ikke bare er en historie, du læser, men det er en historie, du spiller. Efter næsten hver side skal du vælge, hvad du vil gøre. Dine valg bestemmer, hvordan fortællingen udvikler sig og om du overhovedet overlever. Det giver en følelse af spænding og frihed, som man sjældent oplever i en almindelig roman.
Sproget er let at forstå, men fyldt med humor og mørk stemning. Forfatteren leger med klassiske vampyrmotiver, men vender dem på hovedet, fordi man for en gangs skyld er den onde. Det gør historien både sjov, dramatisk og meget anderledes end hvad man er vant til. Illustrationerne og layoutet er også flotte og hjælper med at skabe en gotisk, eventyrlig atmosfære. Det eneste minus er, at man nogle gange bliver lidt forvirret over alle valgmulighederne, og at man kan ende med at dø ret hurtigt, men det er også en del af charmen og det tilføjer bare ekstra spænding og hjertebanken mens man er igang! Man får lyst til at prøve igen og vælge noget andet, og se hvordan historien så udarter sig!
En fed, anderledes og fantasifuld bog, der kombinerer læsning og spil på en virkelig sjov måde. Den passer perfekt til alle, der elsker gys, fantasy og bøger, hvor man selv styrer historien.” Læs anmeldelsen her

Morten Gottschalck
Forfatter
- Format:
Hardcover - Udgivelsesdato:
20. september 2025 - Antal sider:
241 - Alder:
Fra 10 år - Illustrationer:
Illustreret i farver - Forfatter:
Morten Gottschalck - Illustrator:
Kent Overby Stück







