Anmeldelse af T.R. Bisgaards ”Sebastian og forsvindingsuret – den mystiske besked 1”.
En del af en serie på 3.
Anmeldt af skolebibliotekar Tine Mørup
Tanja R. Bisgaard har med denne serie begået en fortælling med klimaforandringer og FNs verdensmål som omdrejningspunkt for forlaget Krabat som en del af forlagets ”Klodebøger”. Det faktum kunne måske godt skræmme nogle læsere væk, men det er der slet ikke grund til at blive.
Spørgsmålet for denne anmelder var da også indledningsvis ”Kan man skrive klimafiktion uden at den ene del (klima) spænder ben for den anden (fiktionen)?”
De første billeder der melder sig under læsningen er Stanley Kubricks ”Rumrejsen år 2001” og Georg Orwells ”1984” bare for børn. Som i disse værker komme vi ind i et univers hvor et dystopisk fremtidssamfund styret af robotter, kunstig intelligens og overvågning blandet med et truende klima kolaps sætter scenen for hovedpersonen Sebastian kaldet Seb, hans tvillingebror Christoffer og deres far.
På grund af overbefolkning, må man gætte på, er det ikke længere tilladt at få mere end et barn pr. familie, og da brødrene er tvillinger må Sebastian gemme sig for offentligheden. Behøver jeg at nævne tidligere etbarnspolitik i Kina.
Sebastian får dagene til at gå med at rode efter skrald på stranden, som han bruger til at bygge robotter af. Hans far har lavet et ur til ham – et forsvindingsur. Med dette kan Sebastian altid teleportere sig et andet sted hen, hvis han skulle blive opdaget. Han lever altså i frygt for at familien skal blive afsløret med de to brødre og uden selv at kunne gå i skole.
Forfatteren har skabt en fortælling med en masse ting som læserne kender fra deres egen virkelighed. Således har Sebastian f.eks. en robot ”Ada”, der hjælper ham med at finde svar på diverse spørgsmål. Ikke helt ulig ”Siri”, som de fleste af os kender fra diverse devices og med alskens besynderlige svar. Men Ada er lidt anderledes. ”hun” har mere personlighed og virker mere omsorgsfuld og forstående. Christoffer har et fly board, som han kan komme omkring med. Altså et flyvende skateboard.
Vandet i havene er steget, får vi fortalt. En række små øer der spiller en rolle i historien er tilsyneladende oversvømmede. Men når alt kommer til alt, er det ikke det der bekymrer brødrene. De har tilpasset sig den fremtidige virkelighed. Næ, det der fylder noget for dem er deres mors forsvinden for flere år siden og deres far, der synes at være ligeglad. Dette mysterium sætter Christoffer sig for at løse og samtidig gør Sebastian klar til en anden mission der har med en mystisk besked at gøre med koordinaterne:
55.38°N 12.45°E og ”Hjælp”.
Fortællingen har på ingen måde overvægt af klima dilemmaer. De enkelte dele er behændigt blandet med gode plot og fremdrift, så de således danser en harmonisk og vekslende dans med fiktionen. Desuden er der flere af fremtidselementerne man da godt kunne forestille sig ville være ret fede. Hvem kunne måske ikke tænke sig et intelligent køleskab, der med et enkelt tryk sørger for at diverse retter og varer kommer flyvende med droner? Så ja, det er i den grad lykkedes forfatteren at skabe en klimafiktion i god balance og med spændingselementer der holder læseren klistret til historien i rædsel, spænding og gys for vores alle sammens fremtid.
Bagsværd 26. april 2021