Ikke så stærk en hersker

Skrevet af forfatter Pernille van Dijk

En ting der virkelig provokerer mig er menneskers tendens til at udnævne sig selv til verdens herskere.

”Mennesker er vigtigere end dyr, og hvis du ikke kan se det, er der noget galt med dig.”

Men argumentere for den holdning, det kan du ikke?

”Nej tak til *indsæt dyr her*”

Hvorfor er det overhovedet noget, vi skal bestemme?

Det at mennesker regner sig selv for vigtigst går hårdt ud over dyrene. Mange er udryddet, fordi mennesker bestemte, at der ikke var plads til dem. Menneskers syn på dyr er omdrejningspunktet i rigtig mange bøger – og heldigvis for det. Min serie, Nøglen til fortiden er en af dem. 

Idéen til Nøglen til fortiden udsprang af en anden historie, nærmere bestemt en Anders And – tegneserie. For nogle år siden sad jeg og læste Don Rosas fortsættelse af Carl Barks’ klassiker om dværgindianerne. I løbet af historien siger Rip, Rap eller Rup noget i retning af ”tænk, hvis dyrene vidste, hvor farlige mennesker er. De ville udslette os på én dag!”

Så slog det mig, at der er en stor gruppe dyr, som kender til den fare, mennesker udgør: de uddøde. Hvad hvis de kunne genopstå? Og historien begyndte at komme til mig. 

I Nøglen til fortiden lever de uddøde dyr i en anden verden. Mange af dem har prøvet menneskers grusomhed på egen krop, og de er glade for endelig at kunne være i fred. Da en ganske særlig nøgle bringer mennesker til de uddødes land, er det ikke deres mening at skade dyrene. Men dyrene har fået nok, og de beslutter at få fat i nøglen og bruge den til at vende tilbage til Jorden og stoppe mennesker en gang for alle. Menneskene må sande, at deres selvudnævnte rolle som klodens herskere falder til jorden, når dyrene går til modangreb. Nu må de sætte alle kræfter ind på at forhindre deres egen udryddelse. 

Læs om trilogien Nøglen til fortiden og køb den her