Bag hver KRABAT bog er der et hold af gode freelancere. Uden dem ville vi ikke kunne udgive vores flotte bøger. Her kan du møde personerne, som arbejdede sammen med os på trilogien Den Gule Planet.
Det sjoveste i redigeringsprocessen er for mig samarbejdet med forfatteren og vores fælles fordybelse. Uanset om det er første eller syttende gang, holder jeg af at ”snakke sammen” i kommentarerne, hjælpe, udfordre og måske endda udvide forfatterens indsigt i sin egen skriveproces. Hvis forfatteren undervejs oplever at have udviklet sig, er det jo helt vildt fantastisk – det kommer alle parter til gode fremadrettet. Mine fornemste opgaver som redaktør er at have overblik over processen, se hvad historien allerede kan, og hvor den potentielt kan endnu mere, og så skal jeg jo også passe godt på mine forfattere. Manuspleje er én ting, men forfatterpleje er også vigtigt. ’Den gule planet’ var min første oplevelse med at være redaktør på klima-fiction, og her var en stor del af fornøjelsen også at være i spændingsfeltet mellem en verden jeg kender til, og så alligevel ikke, for meget var helt, helt anderledes.
Det sværeste i redaktørstolen er for mig at få hjernen viklet rundt om alle historiens lag. Jeg zoomer ind, ud og rundt og rundt igen. Er det hele i den rigtige rækkefølge, er der plothuller, og tror jeg på dialogen og karakterenes væsen? Opstramning af teksten og udfordring af det totale sproglige udtryk er også sin sag at få til at gå op.
Uanset, om jeg har mikro- eller makrofokus på teksten, skal jeg balancere mellem at komme med forslag, udfolde historiens potentiale og stadig værne om forfatterens stemme, så han eller hun altid har ejerskab og tilhørsforhold til sin tekst, selvom den får en omgang pennepisk eller tre.
Fordi ’Den gule planet’ foregår så tæt på den verden, vi kender, var noget af det sværeste her at finde den rigtige balance, så læser ville få oplevelsen af at være i en nær fremtid og stadig genkende verdenen.Når jeg ikke er redaktør, er jeg forfatter hos forlaget Tellerup. Her skriver jeg ungdomsbøger i flere genrer, men primært realisme, horror og fantasy. Jeg vejleder også forfattere, som henvender sig udenom forlag. Her kan det handle om både personlig proces og skriveproces. Endelig arbejder jeg på et større projekt målrettet folkeskolerne, men det er hemmeligt noget tid endnu.
Privat er jeg gift og deltidsansat som vejleder for unge og unge voksne med psykisk sårbarhed og/eller rusmiddelproblematikker.
Inge er korrekturlæser hos KRABAT.
Hun har altid holdt af at bruge og lege med sproget, og har siden 2006 arbejdet med manuspleje og korrekturlæsning. Nogle vil måske mene, Inge går i meget små sko, når hun retter tekster, men hun vil hellere gå helt ned i de små petitesser, end sende noget ud, som kan fremstå sjusket.
Inge har især en kæphest omkring udtryk, der lyder som fordansket engelsk, når nu det danske sprog i sig selv har så meget godt at byde på. Og så er hun stor fan af det gamle komma!
Jeg hedder Ditte Vork Huitfeldt og jeg er grafisk designer og illustrator. Jeg arbejder med bogdesign og illustration. Når jeg ikke arbejder med bogdesign og illustrationsopgaver, arbejder jeg med logodesign, typografi, branding, strategi og grafisk design.
Begyndelsen, er både det sjoveste og det sværeste – papiret er blankt og idéerne skal først til at tage form. Det er så spændende, men også meget nervepirrende!
“Min datter Agnes elsker bogen – vi har læst den 6 gange i træk, og hun gider normalt ikke høre den samme bog så ofte. Vi er vilde med bogens fine illustrationer og så åbner den op for en god og vigtig samtale om fremtiden. Så det er en stor cadeau til jer.”
Aske har lavet et hav af illustrationer til bl.a. Calibat. Derudover har han tegnet billedbøgerne ”Vildfaren” og ”Bjergtaget” skrevet af Dennis Gade Kofod. Aske har en forkærlighed for det fantastiske og mener, at det kan skabe forundring, nysgerrighed og empati, som han håber at kunne give videre til børn i alle aldre.
Det sjoveste var at få lov til at indlæse sådan en ‘pageturner’ som serien om Den gule planet er! Det er en vild jagt i et dystopisk fremtidsscenarie, som har en snert af noget skræmmende genkendeligt.
Det sværeste var at holde et passende tempo i indlæsningen. Når det går over stok og sten, er det let at lade sig rive med, også i forhold til tempo 😉
Når jeg ikke indlæser, er jeg historiefortæller og skuespiller. Jeg fortæller mine historier alle mulige steder (bl.a. på Teatret ved Sorte Hest og Besttellers scene).