Skrevet af Dorte Schou
Jeg har netop afsendt to eksemplarer af min bog som tak for hjælpen til to stjerneforskere på DTU Space og Center for stjerne- og planetdannelse. Ret cool adresser at skrive udenpå kuverten, synes jeg.
En af de ting jeg spurgte stjerneforskerne om var, om de egentlig leder efter liv i rummet.
Svaret var ja, ellers ville det ikke give mening at sidde og stirre ud i mørket nat efter nat.
Eller lidt mere videnskabeligt formuleret:
”Astronomer er optagede af, hvordan universet er blevet dannet. Hvilket også rummer tanker om, hvordan livet er opstået, livets mening og hvad det vil sige at være menneske.”
Jeg tog noter som en rasende. For det var præcis det, jeg var i gang med at skrive om: Hvad vil det sige at være menneske, og hvorfor er det fedt.
I starten af Mission menneske vil Fox nok give sit liv max 2 ud af 10 stjerner.
Men så dukker Martha op. I en krop, som er fremstillet for kun få uger siden. Det går op for hFox, at hun samarbejder med en intelligent art i rummet, som er ude på at forandre livet, som vi kender det. Og pludselig er han nødt til at forklare Martha hvor meget menneskelivet er værd.
Martha er et blik udefra, der ser vores liv med nye øjne. Det er det, sci-fi kan: Se ud over vores vante forestillinger og perspektivere dem ved at ”bevæge sig på tværs af arter, universer og bevidstheder,” som Ursula Le Guin har sagt. Fordi den fantastiske litteratur arbejder med det usandsynlige frem for det realistiske, kan den ”løfte læseren ud af sit selvcentrerede, snævre verdenssyn.”
Det synes jeg er en god grund til at prøve kræfter med sci-fi genren. Også selvom jeg selv følte mig rigeligt meget som blikket udefra, mens de to stjerneforskere talte om observationer i submilimeterområdet, og om at se så langt ud i rummet, at man kan få øje på Big Bang og livets oprindelse.
Heldigvis var forskerne venlig(tsind)e og hjalp mig med at få svar på både spørgsmål om hvilken slags sofaer, de har på stjerneobservatoriet i Chile, og om det var rigtigt forstået, at de store antenner i Atacamaørkenen opfanger signaler fra rummet ved hjælp af delta-bølger – jeg havde en plan om at Martha skulle lære sin hjerne at svinge i delta-bølger, for at kommunikere energi fra menneskelige følelser ud til sine tidligere artsfæller i rummet.
Følelser er noget af det, der gør os til mennesker – og som kan gøre det ret kompliceret at være menneske. Men også det, der gør, at vi bekymrer os om og hjælper hinanden. Og af den grund giver jeg menneskelivet mindst ni ud af ti hjerter … eller måske stjerneskud.
Eller som Martha siger: ”Det er fucking fedt at være menneske!”
Køb Mission menneske her