Q & A med Anne Mia Steno som har skrevet Akio
Q: Hvad laver du, når du ikke lige skriver bøger?
Jeg er uddannet antropolog og arbejder som forsker på Københavns Professionshøjskole, hvor jeg også underviser de pædagoger, der skal arbejde med mennesker i udsatte positioner. Det kan være anbragte børn og unge eller mennesker med psykiske udfordringer. Jeg er meget optaget af, hvordan man kan inddrage og lytte til nogle af de mennesker, der ofte overhøres og overses. Jeg arbejder frivilligt i et hjemløsekøkken på Nørrebro, hvor der udover gadens folk også kommer mange, der bor i lejligheder, men f.eks er ensomme og søger fællesskaber med andre. De kommer mange forskellige steder fra og har vidt forskellige livshistorier, som man tit kan lære meget af.
Derudover kan jeg rigtig godt li at tegne og male med min datter Bjørk. Vi bor næsten på Børnemuseet på Frederiksberg, hvor der er glitterfest og huler under trapperne.
Q: Hvad var det første du skrev?
Jeg begyndte først for alvor at skrive, da jeg som 17-årig flyttede et år til Japan som udvekslingsstudent. Jeg kan stadig tydeligt huske stilheden og de uforstående blikke, da jeg første gang mødte min nye værtsfamilie, og jeg sagde mit navn, og hvor jeg kom fra på engelsk. De forstod ikke et ord. Så jeg var meget alene de første par måneder til mit japanske blev bedre og min kulturforståelse mere fintfølende. På et tidspunkt i den proces begyndte jeg at skrive rejsebreve til min familie og venner i Danmark. De var ret dagbogsagtige og observerende og afspejlede på den måde den fremmede og satellitagtige position jeg havde. Siden har jeg også boet i Indien og Bangladesh, og der blev rejsebrevene igen en måde at være i verden og tage den ind.
Min debutroman ”Imellem grænser” var den første sammenhængende historie jeg skrev. Den handler om en indisk pige, der rejser til Danmark, som hun synes er virkelig eksotisk med al sin kulde, afstand og anderledes kultur. En af mine tanker med den var at prøve at vende blikket på hvem ”de andre” er. For os, som bor i Danmark, er folk fra Indien ”de andre” og ”de fremmede”, men vi er jo også selv de fremmede i andres blik. Så jeg synes, det kunne være interessant med et nysgerrigt ude fra blik på danskerne, som de sære og mærkelige fremmede.” Imellem grænser” er en slags gående road-movie-bog, der handler om at føle sig lidt skæv på verden og være både naiv og enormt modig på samme tid.
Q: Havde du en yndlingsbog som barn?
Jeg var ret sen til at lære at læse selv. Jeg kunne bedst lide at krybe ned i min bedstefars trækasse-hule og lytte til kassettebånd. Ja, så gammel er jeg. ”Kan du fløjte Johanna” af Ulf Stark er den første bog, jeg kan huske, der virkelig rørte mig. Den er enkel, næsten poetisk og skildrer noget meget almenmenneskeligt om venskaber, savn og død fuldstændig blottet for klicheer. Det tænkte jeg nok ikke dengang, men jeg tror, at det er grunden til, at det stadig er en af mine yndlingsbøger.
Q: Hvad er den sidste bog, du har læst?
Lige for tiden læser jeg rigtig mange børnebøger sammen med min datter Bjørk. Der er typisk 4-5 bøger, vi læser igen og igen i en periode, og så skifter det. Lige nu er det ”En flodhest i huset” af Ole Lund Kirkegaard. ”Cirkeline” af Hane Hastrup. ”Troldebogen” af Rolf Lidberg og ”Fantastisk seje kvinder der forandrede verden” af Kate Pankhurst.
Q: Hvordan er din skriveproces?
Afprøvende, nysgerrig og afbrudt. Noget af det jeg holder allermest af ved at skrive, er at blive overrasket over, hvor teksten tager mig hen, så derfor skriver jeg tit bare ”derudaf”. Men det betyder, at der er et tungt redigeringsarbejde efterfølgende med at få personernes want og need, udvikling osv. afstemt, så jeg prøver mere og mere at tvinge mig selv til at være længere i ideudviklingen og plotforløbet, før jeg går i gang med at skrive.
Q: Har du et godt råd til dem, der drømmer om at skrive en bog?
På manuskriptskolen for børnefiktion har jeg fået det råd, at kvantitet nogle gange kan være bedre end kvalitet. Det er jo helt vildt provokerende og uforståeligt umiddelbart, men tanken er, at hvis du sætter en gruppe til at skrive så mange plot ideer som overhovedet muligt på én uge – og en anden gruppe til at få én enkelt enestående ide til et plot på én uge. Så er der meget stor chance for at den geniale ide gemmer sig i bunken af dårlige og hurtige ideer i den første gruppe. Det er godt at tænke med, hvis man har en tendens til at selv-korrigere, og man sletter og redigerer sætninger før man overhovedet kommer i gang. Man skal simpelthen oftest skrive en helt masse dårligt, for at der kan komme noget godt frem, og derfor skal man fejre alt det dårlige man får skrevet. Så det er mit bedste råd: skriv en hel masse. Og gerne med en masse skøre benspænd som f.eks. at der kun være korte ord, at alle ord skal starte med samme bogstav eller noget lignende, for så sætter man sig selv fri og giver teksten lov til at fejle.
Q: Er du god til at holde på en hemmelighed?
Nej desværre og derfor ville jeg være en forfærdelig spion, selvom det er mit hemmelige drømmejob.
Q: Arbejder du på noget nyt?
Lige nu går jeg på manuskriptskolen for børnefiktion så jeg laver en helt masse gakkede og sjove skriveøvelser, ideudvikler plots og persongallerier. Og jeg øver mig at være i det, finde på ideer og skrive ufuldendte tekster uden en bestemt retning.
Q: Hvad handler din nye bog om?
En 15-årig pige der rejser til Japan for at dyrke kampsporten kendo og bo sammen med sin far og hans nye japanske kone. Men i Japan er alting meget anderledes end hun havde forestillet sig, og byen og skolen er pakket ind i uforståelige tegn og koder. På et tidspunkt installerer hun en oversættelsesapp på sin telefon, som langsomt trækker hende ind i en helt anden verden. En smuk og spændende verden, men også en uhyggelig og farlig verden. Akio handler om at føle sig fremmed, om at blive forelsket i en man ikke kan se, og om grænserne imellem virkelighed og digital intelligens.
Q: Hvor lang tid tog det at skrive den?
Fordi jeg selv har boet i Japan som ung var det vigtigt for mig, at mine egne oplevelser ikke kom til at begrænse eller låse teksten, men at historien fik sit eget liv. Derfor skrev og omskrev jeg den over en længere periode. Men jeg skrev en første version i løbet af et 1-årig jordomrejse med min kæreste og datter, hvor vi blandt andet boede to måneder i Japan.
Fakta om Anne Mia
Født: 1985/Askov
Bor: Frederiksberg
Første udgivelse: Imellem grænser – Dansklærerforeningens forlag