Skrevet af C. C. Thybro
Det gode gys er mange ting: Det holder os vågen om natten, kilder frydefuldt i maven, men det kan også holde et spejl op til virkeligheden og lade os bearbejde de store – og måske værste – følelser såsom frygt, fortvivlelse og hjælpeløshed.
Gyserfortællinger giver os et sikkert sted, at udforske yderste konsekvens af valg og fravalg. De lader os se frygt og fortvivlelse i øjnene og i bedste fald overkomme dem. Som en vaccine giver gyset os en forsmag på disse store følelser, så når vi møder dem i virkeligheden – der indimellem kan være mere grum end selv den værste fortælling – så har vi gennem fiktion set andre håndtere dem. Gennem indlevelse, empati og fiktive situationer har vi gjort det selv.
Gyset viser os ikke den perfekte verden, men i stedet anerkender den, hvor farlig og mørk verdenen kan være. Den holder et spejl op til os og vores omverden, mens den lærer os, at håndtere dette mørke.
I “Brønden” bliver der taget fat på, hvordan det er pludselig at stå i en helt ny situation, hvor alt er fremmed og selv det, der burde være velkendt, ikke føles sådan. Der er ingen, man kan vende sig til, og man føler sig bestemt ikke klar til at håndtere den nye verden man befinder sig i.
Og det starter så småt, så simpelt.
Måske med ønsket om at passe ind. Om ikke at være den de andre går efter. Bare denne ene gang.
Der er nok rigtig mange af os – måske især os der læser og skriver – der kender det med, at stå lidt udenfor. At prøve at passe ind, men ikke helt have held med det. Mon ikke, det er en af de ting, der ofte får os til at give efter for presset om at konformere, om at skære en hæl og klippe en tå, selvom vi egentlig ved bedre? Om det så er fra en chef, en forælder, gadens populære piger eller de andre over i skolen …
Vi kender alle sammen det med, at man i situationer både store og små bukker under for gruppepresset, og hvordan det føles, som om der ikke er nogen vej tilbage, når første skridt er taget. Hvor let man kan komme ud, hvor man ikke kan bunde. Og hvor isolerende det er, når først man er derude.
Det er det gyset kan – især det overnaturlige. Det kan fange den isolation, legemliggøre den og vise den til læseren. Vise dem følelsen af at være blevet smidt ind i en anden verden, en hvor reglerne er anderledes, og man hverken kan vende sig til forældre, lærere eller venner. Gyset kan give en fortælling, der starter med det lille bitte skridt – måske forsøget på at overleve en verden, der allerede syntes barsk – og som fremkalder alle de værste følelser.
Gyset lader os stå ansigt til ansigt med alle de mørke og farlige ting, vi ved gemmer sig derude i vernden … men fra trygheden af dynen. Og måske er vi lidt bedre rustede til at håndtere det, når vi pludselig møder det for alvor.
Køb Brønden her