Jeanette er forfatter, redaktør og korrekturlæser hos KRABAT.

Bøger har altid fyldt meget i hendes hverdag, lige siden hun som barn forelskede sig i fantasygenren. Den passion har holdt ved, og i 2019 blev hun cand. mag. i Litteraturhistorie med speciale i nyere dansk fantasylitteratur.

Siden da har Jeanette arbejdet i forlagsbranchen som oversætter, redaktør, korrekturlæser og forfatter. Hun elsker at dykke ned i alle slags historier, se dem udfolde sig og ikke mindst hjælpe forfattere med at skærpe, lige præcis det de gerne vil fortælle.