Køb hele trilogien samlet i en lækker genudgivelse med sprayed edges.
Den kan forudbestilles nu til messepris i anledning af Gunst-messen i Kolding.
Skriv i kommentarfeltet, hvis du gerne vil hente den til Gunst-messen den 12. april.
Køb senest den 9. april.
Forudbestillinger sendes den 11. april.
Om de tre bøger:
Stormtid
Maren er 32 år og bor i Odense. Udadtil ligner hun et helt almindeligt menneske, men Maren er en ellekvinde, og hun er født ind i en verden, der ikke kun er befolket af mennesker, men også af skabninger, der lever skjult blandt os.
Selvom Maren altid har vidst, at hun ikke er som alle andre, har hun nægtet at lade det styre sit liv. Hun har skabt sin egen hverdag som projektleder i det mystiske firma Urtid, der fremstiller magiske lommeure. Men bag facaden er hun hemmelig agent, og hendes missioner fører hende på rejser i tiden.
Under en opgave i 1920 går noget galt, og det sætter gang i en kæde af begivenheder, der afslører skjulte sandheder om både hendes fortid og det magiske Danmark, hun lever i. Maren omringes af overnaturlige væsner, og da hun mindst venter det, møder hun kærligheden.
Men skæbnen er hendes værste modstander, og Maren må kæmpe for at bevare kontrollen over sit eget liv – men hvordan styrer man sin fremtid, når fortiden begynder at kræve sin ret?
Modvind
Asta forsøger at finde sig til rette i Odense i en verden, der er fremmed for hende. I Elleskoven var hun vant til ensomhed og ydmygelser, men nu står hun over for en helt ny udfordring: friheden. Hvad gør man, når man endelig har muligheden for at vælge sit eget liv, men ikke ved, hvor man skal starte?
Asta længes efter at genforenes med sin søster, Maren, men vejen dertil er fyldt med farer. Heksene er stadig en trussel, og Asta må trodse dem, hvis hun vil skabe sin egen fremtid. For første gang nægter hun at lade andre styre sit liv og beslutter sig for at følge sin egen intuition – men det viser sig at være lettere sagt end gjort.
På sin rejse lærer Asta, at frihed og kærlighed sjældent kommer uden ofre. Men hvordan ved man, om man kæmper for det rigtige? Og hvor meget kan man opgive, før man mister sig selv?
Disharmoni
Erik kan ikke slippe tanken om Asta, men hun har valgt Magnus. For at finde fred rejser han ud i verden med sin violin, men noget er anderledes. Musikken svigter ham, da han har allermest brug for den. Dramatiske begivenheder sender ham tilbage til Odense, hvor et brutalt hekseangreb er tæt på at koste et familiemedlem livet, og Erik er tvunget til at handle.
Asta har ikke glemt Erik, men der er ikke plads til ham i hendes verden. Hendes liv er opslugt af Elleskovens magi og hendes rolle som dronning. Samtidig truer heksene med at bryde gennem skovens barriere, og et oprør ulmer blandt folket.
Skæbnen fører Asta og Erik sammen igen, men omstændighederne er imod dem. De står over for en kamp, der er større end dem selv. For at redde deres familier og beskytte de underjordiske må de tage det endelige opgør med de mørke kræfter, der forsøger at knuse deres verden.

Rikke Havner Alrø
Forfatter
- Alder:
Fra 15 år - Format:
Hardcover med sprayed edges - Antal sider:
ca 1400 - Udgivelsesdato:
12. april 2025 - ISBN:
9788776380328