Solarpunk

Skrevet af Inas Qais, forlagspraktikant

Hvordan ser fremtiden ud?

I klimafiktion, står svaret på dette spørgsmål typisk ret klart: Fremtiden ser, som udgangspunkt, ikke særlig lys ud. Klimafiktion hælder ofte til det dystopiske – fremtiden er malet mørk og dyster, mennesket har forurenet og ødelagt verden, og derfor handler det nu bare om kampen om overlevelse.

Men kan man forestille sig fremtiden som andet end apokalyptisk? Kan man måske endda gå så langt som til at forestille sig en positiv fremtid? Hvor klimakrisen faktisk kan blive en anledning til, at vi som mennesker genovervejer og transformerer vores eksistens til noget bedre? Det er i hvert fald, hvad genrebevægelsen solarpunk gør: den forestiller sig en håbefuld og bæredygtig fremtid, eller forsøger i det mindste at skildre vejen til at kunne opnå sådan en fremtid.

En optimistisk vision for fremtiden

Solarpunk er en nyere genrebevægelse, en subgenre inden for sci-fi, der hører til i samme kategori som fx steampunk og cyberpunk. I det officielle solarpunkmanifest, defineres den som følgende: ”Solarpunk is a movement in speculative fiction, art, fashion, and activism that seeks to answer and embody the question “what does sustainable civilization look like, and how can we get there?”

Solarpunk er altså et forsøg på at forestille sig en bedre og mere bæredygtig fremtid, hvor nutidens problemer (de klimatiske, de økonomiske, de strukturelle mv.) er blevet løst. I et solarpunkunivers lever vi i en post-klimakrise, anti-kapitalistisk, anti-hierarkisk og antiracistisk verden, hvor natur og teknologi sameksisterer i harmoni. Det er en højteknologisk verden, men hvor inkorporeringen af teknologien fungerer på en måde, der fremmer både klimatisk og social udvikling.

Vindmøller, skyskrabere og luftballoner

De æstetiske elementer i solarpunk – i modsætning til fx cyberpunk – tjener derfor også et formål. I solarpunk er æstetikken der ikke bare for æstetikkens skyld, men skal grundlæggende repræsentere identiteten eller værdierne ved den nye verden, bl.a. i form af grøn omstilling, klimavenlighed, anti-kapitalisme osv. Dermed er solarpunk, i modsætning til det meste cli-fi litteratur, faktisk inspireret af utopien frem for dystopien.

Som nævnt, er skildringen af natur og teknologi der eksisterer side om side i harmoni, helt essentiel for universopbygningen i solarpunkfortællinger. Konkrete eksempler på elementer i solarpunkfortællinger er solceller (deraf også navnet på genren), vindmøller, landbrug, skyskrabere, luftballoner, (venligtsindede) robotter osv. Det er en verden der udelukkende er drevet af vedvarende energi, med en vellykket infrastruktur, i omgivelser af en sund, grøn og blomstrende natur. Tænk også netop grøn som en slags ”primærfarve” i solarpunk, selvom farver som særligt blå og gul også er genkommende – det vigtigste er bare, at det er friske og på en eller anden måde ”sunde” farver. Derudover indgår der også ofte et eller andet DIY-element, fx i form af beskrivelser af alt fra at bygge sin egen robot til at dyrke landbrug eller at lave mad.

Solarpunk er typisk inspireret af en blanding af High tech og Jugendstil/Art Nouveau, ligesom den også kan drage inspiration fra fx afrofuturisme, japansk tegnefilm (anime), bestemte historiske perioder, indfødt kultur etc. Der er tale om ikke bare en slags ”hybridstil”, men også om et næsten æstetisk skifte, der er mere inspireret af fx afrikansk og asiatisk kultur end vestlig, selvom dette varierer i hvor høj grad i de forskellige solarpunkfortællinger. Nogle solarpunkhistorier indeholder eksempelvis rigtig meget inspiration fra andre kulturer, mens andre slet ikke, men ikke desto mindre, er andre kulturer næsten altid repræsenterede på en eller anden måde, fx i noget så simpelt som i form af navne på karakterer.

Gennemgående for solarpunkfortællinger er en fornemmelse af fredfyldthed, harmoni og utopi. Hvilket også leder os frem til, at solarpunk altid er et safe space: racer, etniciteter, køn, seksualiteter mv. er repræsenterede som en selvfølgelighed og naturlighed i dette univers.

Konflikt i den perfekte verden

Selvom dette alt sammen lyder meget godt, skal man dog først og fremmest huske på, at en god solarpunkfortælling er en optimistisk, men samtidig også realistisk skildring af fremtiden. Men hvilke konflikter kan der egentlig opstå i sådan en post-klimakrise, anti-kapitalistisk, anti-hierarkisk og antiracistisk verden?

I solarpunkhistorier er der altid en eller anden konfrontation med den ”gamle verdensorden” – altså vores verden, som den ser ud i dag. På den måde består konflikterne i solarpunk typisk enten af de resterende elementer af det ”gamle system” – igen, i form af nogle af de ting, der definerer vores verden som den er i dag, bl.a. forurening, adgang til ressourcer, kapitalisme, racisme, klasseforskelle mv. Men det kan også være helt nye konflikter, som man kunne forestille sig opstå i sådan en verden. Hvad kunne true harmonien? Hvilke interpersonelle konflikter kan alligevel opstå i sådan en fredfyldt verden? En god solarpunkfortælling (i modsætning til en utopisk fortælling) er en der anerkender, at vi stadig er fejlbarlige mennesker, og der derfor altid vil være et eller andet at slås med – hvis ikke på samfundsplan, så helt sikkert på det sociale eller personlige plan. Hvilket leder os frem til det måske det vigtigste spørgsmål: Hvad kan disse konflikter netop sige om os mennesker, og hvordan kan vi blive – omend aldrig perfekte – så bedre? Solarpunkhistorier besvarer ikke nødvendigvis direkte sådan nogle spørgsmål, men de fungerer alligevel i en eller anden grad helt klart som underliggende overvejelser.

Fælles for alle solarpunkfortællinger er dog, at de altid slutter optimistisk – der er ingen ulykkelige eller tragiske slutninger at finde her. Det betyder ikke, at fortællingerne slutter fuldkomment lykkeligt – tværtimod, er der typisk et eller andet åbent ved de fleste solarpunkslutninger, et lille element af noget uforløst. Men det er helt gennemgående for disse fortællinger, at tonen, både i løbet af fortællingen, men netop også særligt i slutningen, er – hvis ikke direkte positiv – så i hvert fald håbefuld på vegne af både os som mennesker og vores fremtid.

Den gode fremtid er altså ikke altid lig med den perfekte fremtid i disse historier. Men noget er helt sikkert bedre end noget andet, og solarpunk er netop sådan en repræsentation: en grundlæggende god, velfungerende og fredfyldt verden, der samtidig også – som alt andet – har sine problemer. Det kan være omfattende problemer som fx adgangen til eller manglen på vedvarende energi eller madressourcer, opgør med stadigt kapitalistiske kræfter fra den gamle verdensorden, eller “bare” en kærlighedshistorie eller et mordmysterie, hjulpet på vej af solarpunkomgivelserne. Mulighederne er i hvert fald mange.

Deltage i forlaget KRABATs novellekonkurrence. Læs mere her

Eksempler på solarpunk-fiktion:

Becky Chambers: A Psalm for the Wild-Built (2021).
Novelleantologi redigeret af Sarena Ulibarri: Glass and Gardens: Solarpunk Summers (2018).
Novelleantologi redigeret af Claudie Arseneault og Brenda J. Pierson: Wings of Renewal: A Solarpunk Dragon Anthology (2015).
Novelleantologi redigeret af Gerson Lodi-Ribeiro og Fabio Fernandes: Solarpunk: Ecological and Fantastical Stories in a Sustainable World (2014).

Referencer