Skrevet af Kristen Hansen
Min seneste bog hedder “Fire ønsker.” Det er ikke bare min første bog hos Krabat; det er også forlagets første letlæsningsbog for unge. Den handler om 16-årige Alma, der starter på efterskole i håbet om at komme væk fra Vejle og sin stedsøster, Kat.
“Fire ønsker” er en kærlighedshistorie. Den handler også om at synge. Og så er den skrevet i et lavt lixtal, så alle kan være med. Hvorfor? Det kan du læse om herunder.
Om at skrive til unge
Først og fremmest elsker jeg at skrive for unge. Den vigtigste grund er den indlysende: Jeg holder virkelig meget af denne målgruppe. I bøgernes verden og i virkeligheden. Generelt synes jeg, at unge er klogere, sjovere, mere selvironiske, vidende, engagerede, elskelige og empatiske, end de får credit for. De står et sted i livet, som både kan være enormt fedt og enormt hårdt. Et sted, hvor verden ligger åben og alt kan ske. Det er rent forfatterguf med mulighed for masser af konflikter, dramaer, valg og ikke mindst udvikling af karakter – alt det, der skaber en historie.
Når jeg skriver, kommer den indre fortælling tit til mig først. Jeg elsker simpelthen at skrive om følelser, og når man er ung, er følelserne bare store: Kærlighed, angst, jalousi, glæde, usikkerhed – alt mærkes 110 %.
Om at skrive letlix
Jeg brænder for at give børn og unge lyst til at læse. På nuværende tidspunkt er de fleste af mine bøger skrevet som letlæsning, altså med et lavt lixtal. Det gælder også “Fire ønsker,” som er lix 12, men som stadig er skrevet, så sprog, miljø, personer og tema passer til målgruppen.
Jeg har altid selv elsket at læse. Sådan er det ikke alle, der har det. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal skrive bøger til dem. Faktisk synes jeg, at vi skal gøre os sindssygt umage for at skrive bøger, der fanger netop dem, der ikke af sig selv river bøger ud af reolen. Mit allerstørste ønske som forfatter er at give læselyst og læseglæde videre. Kan jeg være med til at gøre bare én person til læser, vil jeg være jublende lykkelig.
Om at synge
Alma, som er hovedperson i “Fire ønsker” finder på efterskolen ud af, at hun er ganske god til at synge. Og lige dér kan jeg godt blive lidt misundelig på hende. Hvis jeg kunne ønske mig en superkraft, ville jeg nemlig ønske, at jeg kunne synge røven ud af bukserne. Det kan jeg desværre ikke. For nu at bruge Almas egne ord, synger jeg nærmere som en røv med ører.
Om kærlighed
Ja, hvad kan jeg sige? Af en eller anden grund sniger der sig næsten altid lidt romantik ind i mine bøger. Men helt ærligt … det har vi sgu også brug for meget mere af her i verden, hvis du spørger mig.
Udover ungdomsbøger skriver jeg letlæste faktabøger for børn, og jeg har også skrevet et par biografier; én i eget navn og to som ghostwriter. Indimellem skriver jeg noveller og anden fiktion til ugebladene og laver også freelance-journalistik, blandt andet på en efterskole, hvor jeg har hentet en del inspiration til “Fire ønsker.”
Læs mere og køb bogen her