Skrevet af Tanja R. Bisgaard
Vi har alle brug for historier. Vi kan heller ikke lade være med at fortælle historier – det er noget, vi som mennesker altid har gjort. En type historier er dem, som handler om vores klode: Vores klima, vores miljø, natur og ressourcer.
Den type fortællinger kalder KRABAT for klodefiktion og de udgives som Klodebøger. Vi håber, vi kan vække børns og unges nysgerrighed med en god historie, der skaber eftertænksomhed og måske endda giver inspiration til, hvad man selv kan gøre.
Litteratur om vores planet findes i mange forskellige genrer, her kan du læse om nogle af dem.
Klimafiktion
Den mest kendte genre er nok klimafiktion – af det engelske climate fiction, nogle gange forkortet til cli-fi. Genren er ikke ny, men har været oppe i tiden de sidste årtier. Ofte er fortællingerne dystopiske og handler om de negative konsekvenser for vores verden, når klimaet ændres. Vi følger menneskers kamp for at overleve i de ændrede omgivelser. Det kan være i en fremtidig istid, eller hvordan kloden bliver varmere, isen smelter og det hele bliver oversvømmet.
Nogle eksempler på bøger for børn og unge, hvor verden er oversvømmet, er Ida-Maria Rendtorffs serie Kloden under vand og Lone Flyvbjerg Nørgaards serie Under vand. Søren Jessens bog Ørkenfeber foregår i en verden ramt af tørke, mens Adam O.s serie Den rustne verden og Astrid Heise-Fjeldgrens serie Terra nova begge foregår i en fremtidig verden, hvor klimaet er ændret, men hvor historierne også har fokus på ressourceforbrug og affald.
Forfattere som Kim Stanley Robinson giver en positiv vision for fremtiden med bogen, New York 2140, men det er stadig en verden, hvor klimaforandringer har ført til at New York er blevet oversvømmet. Som en slags Venedig, bor New Yorks indbyggere i højhuse, hvor de nederste etager er fyldt med vand. Andre historier igen giver en positiv vision for, hvordan vi som mennesker godt kan overleve i en fremtid hærget af klimaforandringer. Et eksempel er Saci Lloyds bog Laura Browns CO2-dagbog 2015, hvor en anmelder kaldte den for ”en blød apokalypse.”
Der findes ikke mange humoristiske bøger inden for klimafiktion, men et eksempel er Ikke 100% normal, af Dorte Lilmose.
En anden undergenre af klimafiktion, er hvad den norske forfatter, Lars Mæhle, kalder for en klima-thriller, Realityspillet 2052, hvor fem unge deltager i en konkurrence, der minder om Hunger Games.
Selv om mange bøger taler om menneskets udholdenhed og evne til at overleve under svære omstændigheder, så er meget af litteraturen grundlæggende skræmmende.
Økofiktion
En anden populær genre inden for klodefiktion, tager udgangspunkt i naturen og biologiske økosystemer, og er det man på engelsk kalder eco-fiction, på dansk kunne vi måske kalde det for økofiktion. Heller ikke det er en ny genre. Forfattere har i mange årtier beskæftiget sig med, hvordan samspillet mellem mennesket og naturen er. Også her findes der fortællinger, som enten er dystopiske eller positive.
To populære forfattere som har skrevet om en fremtid, hvor naturen er ødelagt, og hvor det er svært for mennesker at overleve, er Jeff VanderMeer, med trilogien Southern Reach, og Margaret Atwood med trilogien, Madd Adam. Inden for denne genre findes der ikke rigtig noget for børn og unge på dansk.
Økofiktion kan som klimafiktion være en vigtig brik i den måde, vi forstår vores verden på. At forstå er grundlaget for at kunne påvirke. Skønlitteraturen har evnen til at skabe en ramme, som kan gøre ellers tunge emner nemt tilgængelige, noget der er utrolig vigtigt for især børn og unge.
Solarpunk
En genre som til gengæld er ret ny er solarpunk. Ligesom steampunk tager udgangspunkt i dampmaskiner og teknologi fra 1700- og 1800-tallet, tager solarpunk udgangspunkt i teknologi, der udnytter fornybare ressourcer som sol- og vindenergi. Solarpunkthistorier er positive. De foregår i fremtiden, hvor mennesker har lært at forholde sig til den nye situation, som klimaforandringer resulterer i, og hvor man er tolerant overfor hinanden.
Solarpunk er således med til at skabe en bevægelse i en anden retning end det meste litteratur indenfor klimafiktion og økofiktion. Det er en spændende ny trend, som der er et stort behov for på grund af den stigende klimaangst i samfundet.
Klimaangst og bekymrede børn og unge
Mange børn og unge i dag er bekymrede for klimaforandringer. Nogen bekymrer sig så meget, at blandt andet psykolog og forsker Maria Ojala mener at det er tale om klimaangst (Maria Ojala, Örbro University, Regulating worry, promoting hope: How do children, adolescents and young adults cope with climate change?, International Journal of Environmental and Science Education, 2012). De mest bekymrede tror ikke, at det vil være muligt for dem at overleve på vores klode, når de bliver voksne.
Den type bekymring fører ofte til handlingslammelse. Børn og unge tror, at der intet er de eller andre kan gøre, og derfor er det hele lige meget. Angsten stiger, men samtidig gør de intet for at bidrage til at skabe en positiv forandring.
Derfor siger psykologer, at det er nødvendigt at give børn og unge en positiv vision og historie for, hvordan verden kan se ud i fremtiden. Ved at tro på at der er en fremtid, vil de også bedre kunne engagere sig i, hvordan de kan bidrage til at opnå den vision. Ved også at vise børn og unge hvad de selv kan gøre, hjælper det på deres angst. Handling fører til, at man føler, man gør noget ved udfordringen, og resulterer i at man får det bedre.
KRABATs Klodebøger
Her hos KRABAT har vi etableret en særlig type bøger, vi kalder for Klodebøger. De handler om klimaforandringer, brug af ressourcer og har som regel elementer fra FN’s verdensmål, som en del af fortællingen. Bøgerne bidrager til at give læserne en vision om en fremtid, hvor det er muligt at bo på kloden, selv om vi oplever tørke, oversvømmelse og andre udfordringer. De første Klodebøger er netop udkommet. Trilogien Den Gule Planet, foregår i Bolivia en gang i fremtiden. Om ikke længe udkommer KRABATs konkurrencevinder Solstorm, samt yderligere en trilogi Sebastian og forsvindingsuret, som Klodebøger.